onsdag den 29. september 2010

Som tiden dog går

Ahhhh - jeg har et slaraffenliv.
Jeg er flyttet til Langeland. 2010 har været spændende.
Jeg har mødt mange firebenede legekammerater - Den største er en Leonberger - Han er bare en STOOOOR hvalp - og han havde ikke helt styr på sine lange tunge ben - så når han blev lidt for kåd, fandt jeg ud af, at jeg kunne bide ham i overlæben - så peb han.
Hans madskål var hængt op i et stativ - men når jeg rigtig strakte mig på bagbenene, kunne jeg nå at hænge på kanten af hans madskål - og så fik jeg endelig lidt mad.
Mor er flyttet ind i et hus med en sur kat, en legedreng og drengens far.
Drengen har været bange for hunde, men dét mærker jeg ikke noget til.
Mor har jo talt meget om Dronning Emmy - så jeg øver mig på at blive lige så dygtig til alting.
Forleden aften havde jeg fundet et pindsvin, men dét måtte jeg ikke - så mor fjernede - hun kylede bet bare ind mellem nogle træer og brændenælder nede bagest i haven.
HA!!!
Jeg fandt det hurtigt, da hun lukkede mig ud igen.
SÅ hentede hun mig ind igen - og så måtte jeg ikke komme mere ud dén aften. ØW SURT
Men jeg kunne stadig lugte sporet næste morgen, så næste aften måtte jeg ned og se, om det var kommet tilbage.
Men altså - der bliver bare holdt øje.
Vi bor en lille gåtur fra stranden, og i sommer var jeg i vandet - oyyyy - det er SÅ fedt at svømme. Men jeg får linen på - så hun kan hale mig ind, når jeg ikke hører efter.
Hun tror sg da vel ikke, at jeg vil svømme helt til Sjælland.
Nu er det længe siden, vi har været ved vandet.
Vandet er for koldt, siger hun.
Drengens far ville ikke ha´ hund i sengen - men dét spørger jeg ikke om - ... Så nu har jeg opdraget ham til at kalde på mig, når vi skal sove - så ligger jeg i arm. Dét har jeg osse lært ham. ;-)
Mor er en strid madamme - Jeg må næsten ingen ting - og hende kan jeg ikke snøre. Så jeg har i stedet opdraget lidt på den gamle. Han er god til at lystre, når de sidder og spiser.
Så kigger han over på mor - og hvis hun ikke kigger, lister han lidt lækkert jeg skal smage.
Hun vil ikke ha´ det - hun siger det er en uvane og at jeg bliver for rund.
Nå - men når vi har spist, giver jeg ordre til, at han skal tage mig op - og så lægger jeg mig og putter mig ind til ham - og så snakker han og synger stille 'Duuuu er min øøøjesten' Det er dejligt beroligende - så falder jeg i søvn. Det er dejligt, når det går så nemt at opdrage sine mennesker.
Katten er en sur gammel kone. Hun giiider ikke at lege.
Der er ikke den mindste gnist fjant i hende.
Jeg vil så gerne lege - og så bliver hun hvæsende og knurrer.
Men hvis mor sætter sig på hug, kan vi godt spise ved siden af hinanden.

Bortset fra, at jeg selvfølgelig er ved at dø af sult, så er jeg glad for at bo her.
Jeg hviler mig, mens drengen er i skole og den gamle er på arbejde.
Og når de så kommer hjem, så kommer der liv i huset - dét sørger jeg for.
De elsker, når jeg bjæffer og danser velkommenhjem-dans, bliver de så glade - og så bliver jeg rigtig nusset.

Jo jo - Det går bare deruda´her på Langeland.
Sikken et hundeliv - AHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHHH ;) ;)

fredag den 27. november 2009

Jeg hygger mig hos mors veninde.
Igår fik jeg nyt legetøj. Og der er hapser i - så jeg afleverer gerne, når den er tom, så hun kan putte mere i den.
Jeg har en fast siddeplads ved vinduet, så jeg kan holde øje med alt hvad der foregår nede på parkeringsarealet. Der er hele tiden noget der bevæger sig.

I dag var jeg ikke utryg ved de store menneskeædende biler.

Men hold da op hvor er der mange aviser.

I går skreg jeg osse, da madammerne gik fra bilen - men de kom hurtigt tilbage - og så havde de mit nye legetøj med, så lad det endelig blive en vane. Så vil jeg gerne med ud at køre.

Det er så dejligt at sove på sofaen - så kan jeg nemlig ligge helt tæt - og om morgenen kravler jeg fra fodenden og til mor, så hun kan komme i gang med at nusse mig.
Jeg tror jeg er ved at få opdraget hende ... men der går nok lidt tid endnu, før hun har helt check på mine ordrer.
Men herre gud - hun er jo bare et menneske, og så har jeg ikke store forventninger - jeg håber dog stadig på mirakler.

Hun er heldigvis venligtsindet, så jeg får som regel min vilje. Jeg har opdraget hende til, at hun skal løfte mig, når jeg vil op på min faste plads i køkkenet, så jeg kan passe min udsigtspost.

Hvis jeg rigtig skal fedte for hende, så drøøøøner jeg rundt med mit pivedyr der lyder som en hæs and. Men jeg vil IKKE aflevere - men dimsen til hapser afleverer jeg gerne - ellers får jeg jo ikke flere hapser.

Jo jo - jeg er ved at lure mig ind på hendes særheder.

Jeg er faktisk ganske tilfreds, når alt kommer til alt.
I dag kom vi forbi et farligt dyr - det var vist en mand med en meget lang arm, og armen støjede helt forfærdeligt, og han viftede rundt med armen, så bladene fløj væk. Underligt dyr, men mor gik imellem, så jeg ikke var i skudlinien. Det er OK at hun ikke er bange, Jeg tør godt udfordre verden, når hun tager lederpositionen i vores flok. Hehe. Hun har jo ikke fået job som min oppasser for ingenting.

Jeg har hørt, hun var hofdame for Dronning Emmy - og jeg er jo Prinsesse, så jeg har givet hende lov til at kalde sig hofdame, så hun er glad for, at jeg Prinsesse Chilli har ansat hende.

Jeg har sagt til hende, at hun skal putte billeder ind af mig her i indlæggene. Men det er ikke hendes egen maskine, så det må vente til hun er ved sin egen maskine om nogle dage.

Bjæf og elegante haledask til alle jer der læser med her. :-)

søndag den 15. november 2009

Flyttet igen

I mit indtil nu relativt korte liv har jeg oplevet meget.



Jeg er fra Bornholm også dagens lys den 16. marts 2009



Jeg husker mest, at mors varme mælk var det bedste i verden - og næstbedst var det at sove efter en ordentlig mælketår.



Da jeg var ved at være en stor pige blev det besluttet, at jeg skulle flytte til Solrød.

For pokker da - dét var spændende.

En helt ny familie med både voksne 2-benede og teenagere - osse 2-benede.

Der var dog osse en anden BorderTerrier - Soffi - og hun var lige så dejlig varm som mor på Bornholm - men hun havde ikke noget mælk til mig. Men de 2-benede sørgede for, at jeg aldrig var tynget af sult - det værste en Border Terrier kan blive udsat for.



Nå men i Solrød havde jeg det dejligt.

Jeg havde styr på dem alle sammen. Og jeg skulle nok sørge for, at de ikke var i tvivl, hvis jeg ikke lige blev set eller hørt. Jeg kan nemlig bjæffe meget højt.



Men jeg blev jo ikke ved med at være baby - puberteten meldte sig under fanerne, og da jeg var i min første løbetid blev min tålmodighedslunte kortet meget af.



Og så blev jeg træt af, at Soffi stadig behandlede mig som hvalp, og så besluttede jeg, at hun skulle sættes på plads, så hun kunne fatte, at jeg snart er en voksen dame.



Jeg havde lige glemt, at hun jo boede her først og osse var ældre en mig - hun er en gammel kone på 2 år.



Hun mente ikke, jeg var berettiget til at prøve at sætte hende på plads, så vi måtte ud i en rigtig hundedebat ... men øhhhhh ... ups ... det gik vist lidt over gevind - jeg glemte mig selv i farten -



På et tidspunkt forsøgte 2-benede mor Lene at skille os ad - og i kamprusen ænsede hverken Soffi eller jeg, at mors kødpølser kom i klemme mellem vores fiiiiiiine bisser.



Mor måtte afsted for at få en stivkrampeindsprøjtning - men endnu værre var det vist, at Soffi havde smagt mine fiiiiine bisser lidt mere end godt er.



Så Soffi måtte til hundedoktor - og i narkose og hvad ved jeg.



Men bare fordi vi har været en lille smule uenige, så blev det besluttet, at jeg igen skulle holde flytte dag.



Jeg lagde godt mærke til, at mor Lenes øjne blev underligt tykke og røde, og kinderne fik saltvandsbade hele tiden.



Stemningen i huset blev lidt underlig ... ingen sagde så meget ... og alle var meget stille. Soffi var kommet hjem igen, men jeg måtte ikke snakke med hende, så hun blev lukket inde i stuen, mens jeg måtte blive i resten af huset og i køkkenet - men dét passer mig fint - jeg synes selv, jeg er rigtig god til at holde køkkenet fint og rent.



Lørdag formiddag kom er en anden 2-benet madamme. Hun havde en masse lækre guffer med og en lys stemme, så hende kunne jeg godt li´ at holde mig til hos.



Alle husets 2-benede nussede mig rigtig meget, og pludselig tog mor og madammen fat i mine snore og pakkede min seng og så gik vi ud til en bil, der osse lugtede af hund.



Jeg fik lige smagt lidt mere af mors saltvandsbad - og så kørte madammen med mig i bilen.

Vi kørte ikke så langt. Vi skulle åbenbart besøge nogle helt fremmede 2-benede - og de har osse et dejligt køkken, og manden var rigtig god til at give mig godbidder. Men jeg holdt alligevel øje med madammen ... jeg følte jo, at jeg skulle holde mig til hende - og endelig kom jeg ud i bilen igen. Så kunne jeg lægge mig til at sove, mens vi kørte langt og længe.



Jeg bjæffer højt, når hun går ud af bilen. Jeg føler mig lidt alene, når hun ikke er der.

Men jeg kom endelig med ud af bilen - og ind i et hus med et andet 2-benet der gerne ville både nusse og lufte og give mig godbidder. Det var rigtig hyggeligt - men jeg holdt et vågent øje med madammen. Og jeg fulgte lige i hælene på hende hvor som helst hun gik. Men så fandt jeg ud af, at hun måske gerne ville ha´ hjælp til at strikke - jeg synes selv, jeg var rigtig god til det, men næhh nej - det mente hun ikke var en god idé.



Jeg havde altså osse travlt med at snuse rundt i alle krogene her på Møn.



Det havde godt nok været en laaaaang dag med maaaaange nye oplevelser. Så det var lækert at få lov at komme med ind i dynerne - jeg havde jo fået øje på en kat ... og dén havde jeg bestemt ikke lyst til at blive gode venner med. Den ligner ellers vores kat i Solrød, men dén her hvæsede og pustede sig op, så jeg holdt mig lidt tilbage. Og så hjalp det at få lov til at sove rigtigt i en rigtig seng. Her til morgen vågnede jeg udhvilet og glad og kæk med mod på en ny dag med madammen - og så vidt jeg kan forstå er hun min nye 2-benede mor. Jeg tror sagtens jeg kan vænne mig til hende. Hun er god til at nusse mig alle steder - og hun er osse sød til at finde gode guffer.



Jeg tager lige en hviledag - det ER jo søndag, og jeg er stadig træt efter dagen igår. Heldigvis har jeg fået min egen seng med mine ting, så jeg kan ligge her midt i stuen, mens jeg kan holde øje med det hele.



Jeg tror sagtens, jeg kan leve med den nye flytning og mit nye liv.