søndag den 15. november 2009

Flyttet igen

I mit indtil nu relativt korte liv har jeg oplevet meget.



Jeg er fra Bornholm også dagens lys den 16. marts 2009



Jeg husker mest, at mors varme mælk var det bedste i verden - og næstbedst var det at sove efter en ordentlig mælketår.



Da jeg var ved at være en stor pige blev det besluttet, at jeg skulle flytte til Solrød.

For pokker da - dét var spændende.

En helt ny familie med både voksne 2-benede og teenagere - osse 2-benede.

Der var dog osse en anden BorderTerrier - Soffi - og hun var lige så dejlig varm som mor på Bornholm - men hun havde ikke noget mælk til mig. Men de 2-benede sørgede for, at jeg aldrig var tynget af sult - det værste en Border Terrier kan blive udsat for.



Nå men i Solrød havde jeg det dejligt.

Jeg havde styr på dem alle sammen. Og jeg skulle nok sørge for, at de ikke var i tvivl, hvis jeg ikke lige blev set eller hørt. Jeg kan nemlig bjæffe meget højt.



Men jeg blev jo ikke ved med at være baby - puberteten meldte sig under fanerne, og da jeg var i min første løbetid blev min tålmodighedslunte kortet meget af.



Og så blev jeg træt af, at Soffi stadig behandlede mig som hvalp, og så besluttede jeg, at hun skulle sættes på plads, så hun kunne fatte, at jeg snart er en voksen dame.



Jeg havde lige glemt, at hun jo boede her først og osse var ældre en mig - hun er en gammel kone på 2 år.



Hun mente ikke, jeg var berettiget til at prøve at sætte hende på plads, så vi måtte ud i en rigtig hundedebat ... men øhhhhh ... ups ... det gik vist lidt over gevind - jeg glemte mig selv i farten -



På et tidspunkt forsøgte 2-benede mor Lene at skille os ad - og i kamprusen ænsede hverken Soffi eller jeg, at mors kødpølser kom i klemme mellem vores fiiiiiiine bisser.



Mor måtte afsted for at få en stivkrampeindsprøjtning - men endnu værre var det vist, at Soffi havde smagt mine fiiiiine bisser lidt mere end godt er.



Så Soffi måtte til hundedoktor - og i narkose og hvad ved jeg.



Men bare fordi vi har været en lille smule uenige, så blev det besluttet, at jeg igen skulle holde flytte dag.



Jeg lagde godt mærke til, at mor Lenes øjne blev underligt tykke og røde, og kinderne fik saltvandsbade hele tiden.



Stemningen i huset blev lidt underlig ... ingen sagde så meget ... og alle var meget stille. Soffi var kommet hjem igen, men jeg måtte ikke snakke med hende, så hun blev lukket inde i stuen, mens jeg måtte blive i resten af huset og i køkkenet - men dét passer mig fint - jeg synes selv, jeg er rigtig god til at holde køkkenet fint og rent.



Lørdag formiddag kom er en anden 2-benet madamme. Hun havde en masse lækre guffer med og en lys stemme, så hende kunne jeg godt li´ at holde mig til hos.



Alle husets 2-benede nussede mig rigtig meget, og pludselig tog mor og madammen fat i mine snore og pakkede min seng og så gik vi ud til en bil, der osse lugtede af hund.



Jeg fik lige smagt lidt mere af mors saltvandsbad - og så kørte madammen med mig i bilen.

Vi kørte ikke så langt. Vi skulle åbenbart besøge nogle helt fremmede 2-benede - og de har osse et dejligt køkken, og manden var rigtig god til at give mig godbidder. Men jeg holdt alligevel øje med madammen ... jeg følte jo, at jeg skulle holde mig til hende - og endelig kom jeg ud i bilen igen. Så kunne jeg lægge mig til at sove, mens vi kørte langt og længe.



Jeg bjæffer højt, når hun går ud af bilen. Jeg føler mig lidt alene, når hun ikke er der.

Men jeg kom endelig med ud af bilen - og ind i et hus med et andet 2-benet der gerne ville både nusse og lufte og give mig godbidder. Det var rigtig hyggeligt - men jeg holdt et vågent øje med madammen. Og jeg fulgte lige i hælene på hende hvor som helst hun gik. Men så fandt jeg ud af, at hun måske gerne ville ha´ hjælp til at strikke - jeg synes selv, jeg var rigtig god til det, men næhh nej - det mente hun ikke var en god idé.



Jeg havde altså osse travlt med at snuse rundt i alle krogene her på Møn.



Det havde godt nok været en laaaaang dag med maaaaange nye oplevelser. Så det var lækert at få lov at komme med ind i dynerne - jeg havde jo fået øje på en kat ... og dén havde jeg bestemt ikke lyst til at blive gode venner med. Den ligner ellers vores kat i Solrød, men dén her hvæsede og pustede sig op, så jeg holdt mig lidt tilbage. Og så hjalp det at få lov til at sove rigtigt i en rigtig seng. Her til morgen vågnede jeg udhvilet og glad og kæk med mod på en ny dag med madammen - og så vidt jeg kan forstå er hun min nye 2-benede mor. Jeg tror sagtens jeg kan vænne mig til hende. Hun er god til at nusse mig alle steder - og hun er osse sød til at finde gode guffer.



Jeg tager lige en hviledag - det ER jo søndag, og jeg er stadig træt efter dagen igår. Heldigvis har jeg fået min egen seng med mine ting, så jeg kan ligge her midt i stuen, mens jeg kan holde øje med det hele.



Jeg tror sagtens, jeg kan leve med den nye flytning og mit nye liv.

3 kommentarer:

  1. fører pennen for Prinsesse Chilli som siger:

    Tænk - nu har jeg boet hos min nye mor i en uge. Jeg har oplevet rigtig meget - så jeg er bare hammer træt. Tænk - jeg er så sød og artig at jeg tror, katten og jeg snart bliver gode venner. Jeg er nede på strandtur flere gange om dagen. Og jeg har fået fast tjans som køkkengulvfejer.
    Jeg kan rigtig godt li´ at bo her. Når jeg sover slapper jeg så meget af i hele kroppen, at mine forpoter dingler, når min mor forsigtigt tjatter til dem. Jeg lægger slet ikke mærke til det. Men når hun hvisker go´nathistorier i mine små fine øren, smasker jeg af ren hygge. Og jeg kan gabe rigtig højt, så alle mine flotte bisser kan ses. Ahhhhhhhhhh - det er et herligt hundeliv.

    SvarSlet
  2. UllaP skriver efter Chillis´ diktafon:

    Så har jeg igen oplevet lidt nyt.

    I denne uge er jeg med mor på venindebesøg i Odense. Og i morges fulgte jeg med på en avisrute. Først mødte vi en spinkel dame med et kæmpe brød af en arrig vovse - hun kunne næsten ikke holde den. Men jeg forholdt mig passiv. Jeg går ud fra at mor har styr på sagerne.

    Så fortsatte vi og gik hvor der var en hulens masse støj - biler biler biler og biler med dumdumbas ... uhhh altså - dét kunne jeg ikke li´- og der kom osse en bil der larmede skingert og blimkede med en blå lampe - noyyyy - dén havde godt nok fart på - men mor satte sig ned ved mig, så jeg puttede mig bare ind til hende - og lidt efter var det overstået så gik vi videre ... Så så jeg den underligste bil - eller rettere 2 - de var laaaaange og ret høje - så holdt de ind et sted, hvor der stod en masse mennesker - og bilerne spiste alle de mennesker der stod der ... spøjst. puuu ha. Dét var godt nok ikke en sjov tur ... heldigvis fandt vi en mega stor græsplæne, så jeg kunne lufte mig i ro og mag.
    Mor og veninden kører meget i bil - det synes jeg ikke er sjovt, for de går fra mig hele tiden - og så kan jeg skrige, så ALLE kan høre hvor ked af det jeg er.
    Og ihhhhhhhhhh - jeg bliver elle-glad, når jeg kan se, de er på vej tilbage til mig. Men når vi er oppe i lejligheden har jeg det godt - så ved jeg, jeg er i godt selskab, og jeg kan slappe helt af.
    Jeg har fået et nyt pive-dyr. Det siger som en hæs and. Dén og min gamle mus er mine yndlingsting.

    Bortset fra den voldsomme vej-oplevelse, så har jeg det altså godt - jeg er meget glad for mor. Bare hun er der, så slapper jeg af, og jeg elsker at være lige ved siden af hende og putter mig ind til hende, hvis jeg kan komme til det.
    Hun kalder mig en rigtig hyggefis. Jeg synes nu det lyder kønnere, når hun kalder mig prinsesse. Dét må jeg se at få opdraget hende til.

    SvarSlet
  3. TIL LYKKE Chilli.
    Din første fødselsdag - nu begynder vi at tælle år.
    Hvis årene bliver lige så dejlige som de dage og uger og måneder vi har delt, så er jeg bestemt på den grønne gren - og du har vist et rigtigt hundeliv - ganske som du bestemt fortjener.

    Kram og nus fra din mor Ulla

    SvarSlet